Hvis du forsøger at booke et ophold, men får en meddelelse om, at boligen ikke længere er tilgængelig, er det formodentlig, fordi boligen er blevet udsolgt.
Når I booker ferie på Dansk Bilferies hjemmeside, kan der være flere i gang med at bestille samme boligtype på samme tid, og er der kun én bolig tilbage af den valgte type, vil det være den, som først får udfyldt reservationsformularen, der har fået boligen.
Hvis boligen står som ledig i kalender-oversigten, men du får en fejl meddelelse, når du vælger den pågældende dato, er det formodentlig, fordi boligen er blevet udsolgt, og vores system ikke er blevet opdateret i forhold til vores leverandørs.
Man skal altid afvente den endelige bekræftelse fra os.
Fejlmeddelelser kan også fremkomme, hvis man forsøger at bestille til flere personer, end boligen er tilladt til, eller hvis boligen f.eks. er til max 4 voksne og 2 børn under 12 år, men du forsøger at booke ind til 5 voksne. Kontakt os gerne i dette tilfælde, så vil vi selvfølgelig gerne hjælpe med at finde et godt alternativ til dig.